Skip to Main Content »

Category Navigation:

Du er her:

Handelsbetingelser


Handelsbetingelser for honemor.dk for privatkunder og firmaer, herunder institutioner.

honemor.dk er ejet af:
Hönemor
Humlebæk strandvej 46
3050 Humlebæk
CVR: 30 56 11 12

 

Køb hos Hönemor

Købet gælder i det øjeblik du som kunde modtager en faktura fra honemor.dk


Forsendelse i Danmark

Hos Hönemor koster alle forsendelser DKK 29,-.

Køber du for mere en DKK 500,- sender Hönemor fragtfrit i hele Danmark.

Hos Hönemor afsendes din ordre inden for 1-2 hverdage efter modtagelsen af din bestilling. Betalingsbetingelserne er netto kontant.


Skulle det ske at leveringstiden er længere, for eksempel under udsalg, vil det altid stå på vores forside. Post Danmark leverer fra dag til dag på alle hverdage.

Du modtager en e-mail med besked om at din vare er sendt, så snart vi har sendt din pakke.
Du kan også vælge selv at afhente din pakke og spare forsendelsesomkostningerne. Dette efter aftale.


Forsendelse til udlandet

Hos Hönemor benyttes Post Danmark til levering af pakker i udlandet. Prisen for levering i udlandet er følgende:
Inden for EU - 150 DKK
Udenfor EU – 180 DKK

Køber du for mere en DKK 2500,- sender Hönemor fragtfrit i og udenfor EU.
Leveringstiden til udlandet er 4-7 hverdage.
Alle forsendelser til ikke EU lande er momsfrie.
Alle forsendelser til EU lande er inklusive moms.


Pakken ikke ankommet?

Har Post Danmark mistet en forsikret pakke afventer vi erstatning fra Post Danmark, hvorefter du modtager dine penge retur igen.


Levering - Force majeure

Ved salg af varer sker levering ab lager. Eventuel aftalt leveringsdato er omtrentlig og med forbehold for forsinkelser pga. force majeure eller andre forhold uden for Hönemor's kontrol. For eksempel manglende eller mangelfulde leverancer fra vores underleverandører m.v. Forsinkelser som følge heraf udskyder leveringstidspunktet for Hönemor tilsvarende og er ikke misligeholdelse.

Såfremt der indtræder forsinkelser som følge af andre forhold, berettiger det alene køber til at hæve købet og kræve erstatning, hvis der er tale om væsentlig forsinkelse. Væsentlig forsinkelse foreligger tidligst, når der er forløbet 14 dage efter købers skriftlige påkrav om levering.


Annulering og ændringer

Annullering eller ændring af en ordre kan alene ske efter skriftlig godkendelse af Hönemor. Er din pakke allerede afsendt, når vi modtager annulleringen eller ændringen, skal du selv afholde fragtudgifterne til returneringen af varen.


Sådan handler du

Hos Hönemor er det nemt og sikkert at handle.
Vi har lavet en udførlig klik-for-klik beskrivelse af handelsforløbet nedenfor. Følger du den, vil du være hjulpet godt på vej.
- klik på varen
- vælg størrelse/farve
- læg i indkøbskurv
- klik på ”Til betaling”
Har du spørgsmål eller problemer med at handle skal du endelig bare skrive en mail til info@honemor.dk eller ringe på (+45) 4044 3050.


Handl – klik for klik

Når du har fundet en vare du vil købe, gør du følgende:
• Klik på den vare du vil købe og vælg den rigtige størrelse i menuen – se evt. størrelsesguiden på  varekortet.
• klik på ”læg i kurv” og din vare er nu tilføjet din indkøbskurv.
• Du bliver automatisk ført videre til næste side. Her kan du klikke på ”til betaling”, eller du kan klikke på ”handel videre”, hvorefter du vil blive ført tilbage til shoppen. Her kan du også vælge óm du ønsker dine varer pakket som gave med kort vedlagt.
• Klik på ”til betaling”. Du kommer nu til siden, hvor du skal udfylde dine oplysninger.
• Udfyld felterne. Skal varen sendes til en anden adresse?  Kunne du tænke dig at modtage vores nyhedsbrev?
• Klik på videre.
• Udfyld hvilket betalingsmetode du ønsker og vælg forsendelsesmetode.
• Klik på videre
• Du ser nu din ordre. Du skal acceptere vores leveringsbetingelser for at kunne handle hos Hönemor. Du kan klikke på teksten ”Jeg bestiller hermed ovenstående og bekræfter, at jeg har læst og accepteret forretningsbetingelserne” for at læse dem med det samme.
• Accepter forretningsbetingelserne ved at klikke i den lille rude.
• Klik på godkend ordre
• Du kommer nu til et betalingsvindue. Her skal du indtaste:
         - Dit kortnummer. Det står forrest på dit kort.
         - Kontrolcifre – 3 sidste cifre som står bag på dit kort ved magnet strimlen
         - Udløbsdato – de står forrest på dit kort.
• Klik på godkend og du har gennemført handlen. Du ser nu din ordrebekræftelse, som du kan vælge at printe ud. Vi sender ordrebekræftelsen som e-mail med det samme. Vi anbefaler, at du gemmer denne til du har modtaget bestillingen.
• Når vi har pakket din ordre og afsendt den til dig, trækker vi pengene på dit kort. Du modtager samtidig en e-mail med besked om at pakken er på vej til dig.
Alle priser hos Hönemor er angivet i DKK og er inklusive 25 % moms. Handler du fra udlandet – se afsnit ”Forsendelse til udlandet”.


Udsolgte varer

Er din størrelse udsolgt, eller kunne du tænke dig, at få noget specielt hjem fra et af vores mærker, er du velkommen til at skrive en mail til info@honemor.dk. Vi vil med glæde undersøge, om vi kan skaffe det hjem til dig.


Gaver

Vi vil gerne pakke dine gaver flot ind. Du skal blot sende os en mail på info@honemor.dk, så pakker vi gaven ind. Du kan også vælge, om gaven skal sendes direkte til modtageren, eller om den skal hjem til dig. Så sender vi gaven til den heldige og fakturaen til dig. Ønsker du et kort vedlagt, skriver vi det med glæde. Skriv den tekst du gerne vil have til at stå i kortet i notatfeltet og vi lægger et smuk kort ved gaven.
Gaveindpakning og kort er gratis hos Hönemor.


Betalingsmuligheder

Hos Hönemor modtager vi følgende kort:
- Dankort
- Visa
- MasterCard
- Maestro
- Visa Electron
- JCB
- American Express.


Sikkerhed

Det er trygt og sikkert at handle hos Hönemor.

Hönemor bruger ePays betalingssystem som lever op til alle de sikkerhedskrav der er stillet, og er godkendt og certificeret af PBS. Al kommunikation mellem ePays betalingssytem og kunden foregår via en krypteret SSL forbindelse. På den måde kan uvedkommende ikke se de informationer der udveksles. Informationer mellem ePays betalingssystem og PBS krypteres, så det bliver ulæseligt for tredjepart.

Hönemor kommer derfor på intet tidspunkt i besiddelse af dit kortnummer, men trækker beløbet fra dit kort via et transaktionsnummer hos PBS. Kik efter en lille hængelås i dit browservindue, der hvor du indtaster dine kortoplysninger, så er du sikker på at siden er sikret.

ePays Betalingssystem er PCI-certificeret, hvilket er en verdensomspændende sikkerhedsstandard udviklet af VISA og MasterCard.

Når du betaler med betalingskort på internettet, er du altid sikret mod misbrug. Ser du en betaling på dit kontoudtog, som du ikke kender til, skal du kontakte din bank omgående for at få betalingen afvist. Du skal ikke betale selvrisiko, hvis dit kort bliver misbrugt i en webshop som har en krypteret SSL forbindelse som vores.
Handler du i en almindelig butik er din selvrisiko DKK 1.200,-


Returret

Alle varer er omfattet af købelovens regler om returret. Vi tilbyder 14 dages fuld returret/ombytningret fra modtagelsen af varen. Du har altså god tid til at prøve dine vare og vurdere, om det er noget du vil beholde.

Det er en forudsætning for returretten/ombytningretten, at varen vi modtager, er fejlfri og fremstår i væsentlig samme stand, som da du modtog den. Varen må ikke lugte af røg, der må ikke befinde sig dyrehår på varen mv. I givet tilfælde er Hönemor berettiget til at nægte returneringen/ombytningen af de bestilte varer. Vi skal uden videre kunne sælge den videre.

Hönemor plomberingen og de øvrige etiketter på varen, skal være ubrudte for at vi accepterer returneringen. Original emballage og skoæsker skal ligeledes sendes med retur og må ikke bruges som forsendelsesæske.

Returretten gælder selvfølgelig også udsalgsvarer.


Bytte

Ønsker du at bytte en vare til anden størrelse eller en helt anden vare, skal du lave en ny ordre.
Du kan vælge:

- om vi skal sende den nye ordre med det samme, og dermed trække pengene på dit kort med det samme, og returnere pengene fra dine returvarer, når vi modtager dem.

Eller

- om vi skal vente med at afsende din nye ordre, til vi har modtaget dine ”gamle” varer retur. Skriv blot i notatfeltet, at du ønsker ombytning af returvarer. Notatfeltet er på din nye ordre, på den side, hvor du angiver dine personlige oplysninger.


Pengene tilbage

Ønsker du at få pengene tilbage for dine returvarer, returnerer vi det fulde beløb, som du har betalt for varen - inkl. vores forsendelses omkostninger. Dette gælder dog kun nye varer.

Forsendelses omkostningerne bliver ikke godtgjort på udsalgsvarer. Her modtager du det beløb retur, som du har betalt for varen. De indsættes på din kortkonto, så snart vi har modtaget og kontrolleret varen. Der er ca. 2-3 hverdages ekspeditionstid, alt efter hvilken bankforbindelse du har. Af sikkerhedsmæssige årsager kan du ikke vælge, at modtage pengene på et andet kort eller konto.

I tilfælde hvor du har købt for mere end DKK 1.500 inkl. moms i Danmark og DKK 2.500 i udlandet, og du returnerer de bestilte varer, på en sådan måde, at bestillingens værdi bliver mindre end de angivne beløb, er Hönemor berettiget til at opkræve fragten på DKK 29,- i Danmark og DKK 150-180,- i udlandet.


Sådan sender du retur

Benyt den æske du har modtaget din ordre i, til at sende din vare retur. Skriv vores adresse uden på æsken. Skriv på den vedlagte returneringsseddel, hvad du ønsker – anden størrelse, anden vare eller pengene retur. På den måde er du sikker på, at pakken kommer det rigtige sted hen, og at vi ombytter/betaler penge tilbage korrekt. Husk at lægge returneringssedlen i æsken inden du lukker den.

Vi anbefaler, at du sender pakken som en forsikret pakke. Sender du pakken som et brev – uden forsikring – er det dit eget ansvar, at pakken når frem til os. Du betaler selv egne forsendelsesomkostninger i forbindelse med returnering.


Ombytning af gaver

Vi bytter gerne din gave. Du kan vælge at få et gavekort, en tilgodeseddel eller købe en anden vare. Du skal blot medsende den originale kvittering og sende os en mail til info@honemor.dk eller ringe til +45 4044 3050 for at aftale nærmere.


Reklamation

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 2 års reklamationsret.
Vi handler med de mest pålidelige leverandører på markedet, og alle varer er nøje kontrolleret inden vi sender dem afsted til dig. Skulle der mod forventning være en fejl eller mangel i den vare du har modtaget, skal du hurtigst muligt skrive en mail til info@honemor.dk eller ringe til vores kundeservice på +45 4044 3050.

Vi finder en løsning – altid!

Vi vil forsøge, enten at udbedre fejlen eller manglen, give et afslag i prisen eller forsøge at få en tilsvarende vare hjem fra vores leverandører. Dette vurderer vi ud fra den konkrete sag.
De 2 års reklamationsret betyder, at du har ret til at klage over en fejl eller en mangel inden for 2 år efter du har modtaget varen. Reklamationsretten gælder ikke, når der er tale om almindelig slid, manglende vedligeholdelse eller forkert brug af varen m.m. Der skal reklameres inden for rimelig tid efter at du har opdaget fejlen eller manglen.

Er reklamationen berettiget, betaler vi selvfølgelig dine forsendelsesomkostninger, hvis du ønsker at returnere varen, eller bytte den til noget andet.

Send varen til:
Hönemor
Humlebæk strandvej 46
3050 Humlebæk

Vedlæg en beskrivelse af fejlen og medsend ligeledes en kopi af din kvittering/faktura. Du skal sørge for at sende varen tilbage i forsvarlig emballage. Husk altid at få en kvittering for dine returneringsomkostninger, så vi kan refundere beløbet. Vi modtager ikke vare sendt pr. efterkrav.

Såfremt køber mener, at der foreligger forsinkelse eller der er mangler ved det solgte, skal du straks og senest på dagen for varens modtagelse, reklamere skriftligt.


Erstatning, forsinkelse eller mangler

Hönemor kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, der måtte opstå ved Hönemor's misligeholdelse, herunder som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

Erstatningskrav overfor Hönemor som følge af dit direkte tab kan ikke overstige fakturabeløbet ekskl. moms for den solgte vare.


Erstatning - produktansvar

Hönemor kan ikke gøres erstatningsansvarlig som følge af produktansvar, medmindre køber kan dokumentere, at indtrufne skade skyldes fejl eller forsømmelse begået af Hönemor. Hönemor kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, som følge af fejl ved den af os leverede ydelse.

I det omfang Hönemor overfor tredjemand pålægges produktansvar, er køber forpligtet til at holde Hönemor skadesløs i samme omfang, som Hönemor's ansvar er begrænset i nærværende bestemmelse.


Ejendomsforbehold

Ejendomsretten til det solgte forbliver hos Hönemor indtil hele købesummen med renter og omkostninger er betalt. Hönemor er således berettiget til at tage det solgte tilbage, såfremt køber ikke overholder sin betalingsforpligtelse.


Personlige oplysninger  

Hos Hönemor bliver alle personlige oplysninger behandlet i overensstemmelse med persondataloven og vi følger samtlige retningslinjer, som er påkrævet af Forbrugerstyrelsen. Vi bruger kun dine oplysninger til at gennemføre din ønskede handel.
For at du kan handle hos os, skal du afgive følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse


Forbehold

Alle oplyste priser er inkl. moms. Vi tager forbehold for pris-, tryk-, tastefejl på websitet, fejl i specifikationer eller priser som følge af manglende opdatering af sitet, ligesom prisændringer, kursændringer eller udsolgte varer.

Er din vare udsolgt sender vi en mail til dig med det samme og din betaling annulleres. Har du bestilt mere end en vare, sender vi den resterende ordre. Vi trækker selvfølgelig kun det beløb på dit kort, som du modtager varer for.

Vi gør os meget umage med, at vise varerne så virkelighedstro som muligt, og at alle relevante detaljer er vist på billederne og beskrevet i teksten til varen. Dog vises farver forskelligt fra skærm til skærm, samt opfatter vi billeder forskelligt. Derfor kan vi ikke garantere, at din vare har lige præcis den farvenuance, som vises på din skærm.
Nogle farver er vanskelige at gengive på billeder. Er det tilfældet ved en vare, vil vi altid skrive det i teksten, så du er forberedt på dette.


Værneting og lovvalg

Tvister mellem Hönemor og køber afgøres ved retten i den retskreds, hvor sælger bor eller ved det værneting, som Hönemor bestemmer. Dansk ret finder anvendelse.


Copyright

Indholdet honemor.dk herunder tekster, billeder, design m.m. er beskyttet af ophavsretsloven. Uautoriseret brug af ovenstående vil medføre retsforfølgelse.